Efterår, træthed og D-vitamin! 😴
- Lea Geisler
- 12. okt. 2016
- 2 min læsning

Er du også træt og energiforladt her efter det er blevet mørkere og koldere udenfor? 😴
Dette kan blandt andet skyldes, at du er i vitaminundeskud. Især D-vitamin er svært at få de anbefalede doser af om vinteren, idet vi normalt får meget af vores D-vitamin igennem solens stråler! ☀️
Hvis du gerne vil have mere energi her i vinterhalvåret og undgå "vinterdepression", kan fede fisk som makrel, sild og laks bidrage til ekstra D-vitamin. Mangel på D-vitamin kan på længere sigt også føre til knogleskørhed.
Proteinrigkost kan også hjælpe dig til, at undgå vinterdepression. Tryptofan er en af de aminosyrer, som protein er bygget op af. Tryptofan er en byggesten til serotonin, som er vores lykke-hormon. Tryptofan findes i proteinrig kost som for eksempel kød og bønner.
En anden faktorer, der spiller ind på energiniveauet om vinteren er hormonet melatonin. Melatonin er et lysfølsomt hormon, som spiller en vigtig rolle i reguleringen af vores søvn og døgnrytme.
Hjernen udskiller melatonin når der er mørkt, og derfor udskilles der ekstra meget melatonin under de lange vinteraftener/nætter. Øget produktion af melatonin kan forstyrre døgnrytmen og gøre os mere trætte. 😴
Sidder du meget stille, er du i risikozonen for at få et dårligere humør. Motioner og bevæg dig alt det, du kan i løbet af vinteren. Motion frigiver endofiner og det er blandt andet dem, der gør dig glad.
Så kom ud i den smule sol vi har her om vinteren, træk gardinerne fra, få en masse sund og nærende mad, gør noget godt for dig selv, motioner,
husk dine vitaminer og hjælp dig selv til at få mere energi! 😃💪🏼
God dag til alle! :) 👌🏼
Comentarios