DETOX-KURE! - Sundt eller fup?
- Lea Geisler
- 2. jan. 2017
- 3 min læsning

Julen og nytåret er lagt bag os - januar er på banen og vi er klar med aaaaaaaalleeeeeee nytårsforsættene. Hvis du planlægger en detox-kur, i jagten på en slankere og sundere krop, kommer her et par grunde til at springe over denne idé: ✳️ DIN KROP KAN ALLEREDE DETOXE SIG SELV✳️ Disse detox-kure er bare ikke nødvendige og de er nødvendigvis heller ikke effektive. Men ved du hvad er effektive? Dine nyrer, lever og tarme. I stedet for at forsøge at detoxe os selv, bør vi hellere tænke over passiv rygning, tilsætningsstoffer, forkullet kød, mm. Selvom der kan være flere af disse i miljøet, end der har været i tidligere generationer, ved dine organer godt, hvad de skal gøre. Dit blod bliver hele tiden renset af din lever og dine nyrer. Dine nyrer renser og udskiller affaldsstoffer og har du velfungerende nyrer, kan de fint varetage denne opgave. Mange mennesker kan endda leve et fint liv med kun én nyre, så du skal ikke være bange for at dine nyrer mangler hjælp fra en juice-kur. Udskillelsen af skadelige stoffer sker i sidste ende som urin, afføring og udåndingsluft. 🚫 DETOXER DU FOR AT TABE DIG OG BLIVE SUNDERE, KAN DU I VIRKELIGHEDEN OPNÅ DET MODSATTE 🚫 Drikker du eksempelvis kun juice/saft i en periode kan det medføre mangel på sunde fødevarer, som eksempelvis fuldkorn. Du kan også risikere tab af muskelmasse og tab af væv fra andre organer, herunder hjertet. Hvis du opnår et vægttab under en detox-kur vil det meste af vægttabet bestå af væske, der vil ryge på igen ligeså snart, du begynder at spise normalt igen. Vil du minimere giftstoffer i kroppen er det i stedet gavnligt at følge disse råd: ✳️ Spis økologisk - Da det bidrager til færre rester af pesticider i din mad. ✳️ Undgå store rovfisk - Havet indeholder mange miljøgifte, så de store rovfisk, som er øverst i fødekæden, har ofte et meget højt indhold af miljøgifte. ✳️ Luft ud - Luft ud regelmæssigt. Elektriske apparater i brug, møbler og maling kan afgive skadelige stoffer til luften. ✳️ Bo et sted med ren luft - Bo et sted uden for meget luftforurening. Det vil sige lad være med at bo lige op ad en meget trafikeret vej. ✳️ Transporter dig i ren luft - Tag cyklen i stedet for bilen, så du ikke selv skaber unødvendig luftforurening. ✳️ Vask hænder - Skadelige stoffer fra omgivelserne kommer ofte ind i kroppen via fingrene. ✳️ Undgå tobaksrøg - Undgå både aktiv og passiv rygning. Ønsker du stadig at hjælpe din krop på vej til at udskille affaldsstoffer, kan du følge nedenstående råd: ✳️ Tab dig langsomt - Derved bliver ophobede giftstoffer i fedtvævet udskilt, uden at koncentrationerne i blodet bliver for høje. ✳️ Spis fuldkorn, frugt og grønt - Fibre øger udskillelsen af skadelige stoffer med afføringen og forhindrer ophobning som følge af forstoppelse. ✳️ Drik ca. 1½ liter - 2 liter vand om dagen - Nødvendig for virkningen af fibre i tarmen og for udrensningen i nyrerne. Drik hverken for lidt eller for meget. ✳️ Spis sundt og varieret - En lang række vitaminer og mineraler er på forskellig vis afgørende for den metaboliske afgiftning i kroppen. ✳️ Begræns alkohol - Alkohol belaster leveren, som er det vigtigste afgiftningsorgan. ✳️ Dyrk motion - Stimulerer tarmen og er en mulighed for at få frisk luft. ✳️ Få frisk luft - Frisk luft gør det lettere for kroppen at komme af med kuldioxid. Så luft ud og vær udendørs. ✳️ Skyl næsen - Næseskylning med saltvand renser næsen, så stoffer fra luften, der er blevet fanget der, ikke når at komme ind i kroppen. ✳️ Slap af - Stress kan forhindre ordentlig tømning af tarmen. Afkobling har den modsatte virkning. Så nej, desværre. Der findes ikke noget quick-fix til at gøre dig sundere eller slankere inden sommer. 🙄😏🙈 Så spar du din tid og penge og spis hellere sundt og varieret, drik vand og dyrk masser af motion. 😃☀️🏋🏼💪🏼
Kommentit