top of page

Blog

Søg

For lidt søvn kan gøre dig tyk!

  • Forfatters billede: Lea Geisler
    Lea Geisler
  • 8. feb. 2017
  • 2 min læsning

Ja, det er desværre rigtigt nok.

Hvis du ikke får søvn nok, er der meget stor risiko for, at du tager på eller at dit vægttab ikke lykkes.

Dette skyldes, at du ved for lidt søvn producerer mere af hormonet ghrelin, som er vores "sulthormon". Det er dette hormon, der sender signal til hjernen om, at du er sulten. Når kroppen producerer mere af dette hormon, vil du altså føle dig mere sulten hele dagen og ikke blive rigtig mæt.

Samtidigt falder dit niveau af hormonet leptin. Leptin frigøres fra kroppens fedtceller, og er med til at fortælle hjernen, at det er på tide at stoppe med at spise. Når dit leptin-niveau falder, føler du dig igen mindre mæt og du bliver dårligere til at omsætte den spiste energi - dvs. din forbrænding falder.

Dit kortisolniveau i kroppen stiger også ved for lidt søvn. Kortisol er vores såkaldte stresshormon, og dette bevirker at din krop er i ubalance og fedtet sætter sig lige på maven i stedet for mere fordelt.

Et studie, hvor en række mænd bliver udsat for bare to dage med kun 4 timers søvn om natten, viser, at leptin-niveauet faldt (hjernen bliver dårligere til at fortælle, at man er mæt), ghrelin-niveauet steg (man føler sig mere sulten), kortisol-niveauet steg (stress), sulten efter fødevarer med meget energi steg og mændene blev mindre glukose tolerante (deres evne til at omsætte kulhydrater faldt). Studier viser også, at børn der sover mindre end 10 timer i døgnet har ca. 90 % større tendens til at blive overvægtige end børn der sover mere end 10 timer i døgnet. - Og voksne, der sover mindre end 5 timer i døgnet har ca. 70 % større risiko for at blive overvægtige end voksne, der sover mere end 5 timer i døgnet.

Får du nok søvn?

7,5 timer - 8 timer HVER nat er det anbefalede!

Vores træthed opstår blandt andet pga. hormonet melatonin. Melatonin styrer vores døgnrytme. Melatoniniveauet stiger, når det er mørkt. Skru derfor ned for lyset et par timer inden du skal i seng, for at køre kroppen mere træt. Når melatoninniveauet i kroppen stiger forbereder kroppen sig på dvale - dvs. din forbrænding falder og din krop gør klar til at sove. Mælk, vindruer og valnødder kan også hjælpe dit melatoninniveau til at stige. Det er derfor mange drikker varm mælk om aftenen, for at kunne falde bedre i søvn.

ALT i vores krop er styret af bitte små ting! Intet er tilfældigt og du kan derfor selv påvirke din krop både ved hjælp af afstresning, kost, fysisk aktivitet og søvn. Både mental og fysisk velvære er vigtigt for en krop i balance.

Så søvn er mindst lige så vigtig en faktor, hvis du gerne vil tabe dig, som den rette kost og træning er - Søvn er bare lidt nemmere! ;-) Sov godt!


 
 
 

Comments


Featured Posts
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Archive
Follow Me
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grey Pinterest Icon
bottom of page