☀ Mindsket sult om sommeren? ☀
- Lea Geisler
- 28. jun. 2017
- 1 min læsning

Oplever du også, at din appetit er mindre om sommeren (eller på solferier) og et du måske har lyst til "lettere" mad?
Det er ikke bare noget du føler ... Den er god nok! 😀👍 Den mindre sult skyldes hormoner i kroppen. Solens UV-stråler stimulerer nemlig din hud til at frigive mere af hormonet kaldet "MSH" – "MelanocytStimulerende Hormon". MSH er en gruppe af hormoner, som stimulerer melanocytterne til at producere pigment og som blandt andet er det hormon, der er med til at gøre dig solbrun. Faktisk er det den farvning, som beskytter din hud mod DNAskader fra solen.
Men MSH undertrykker også appetitten ved at reagere med receptorer i hypothalamus i din hjerne - Og det er højest sandsynligt derfor, vi spiser mindre om sommeren. MSH hæmmer inflammation, påvirker udskillelsen af aldosteron, som både påvirker salt- og væskebalancen, men også har indflydelse på hvor sexede vi føler os!
Så sol mindsker appetitten, fylder dine D-vitamindepoter op og er med til at få dig til at føle dig lækker og sexet. ☀😀👍 - Men HUSK masser af solcreme og at passe på den kritiske middagssol.
Comments