top of page

Blog

Søg

12 grunde til at enhver kvinde bør styrketræne! 💪🏼

  • Forfatters billede: Lea Geisler
    Lea Geisler
  • 16. jun. 2016
  • 4 min læsning

Ingen manglende respekt for cardio men hvis du ønsker at slippe af med fedt, komme i form og rocke alt, hvad der kommer din vej - både i og udenfor træningscenteret - så er styrketræning det HELT optimale for dig! Læs her hvorfor: ⭐️ 1) DU FORBRÆNDER MERE FEDT ⭐️ Glem alt om "fedtforbrændings-zonen" på løbebåndet . Ifølge en ny omfattende undersøgelse offentliggjort i "Obesity", er styrketræning bedre til at hjælpe folk med at tabe fedt omkring maven i forhold til cardio. Mens cardio forbrændinger både fedt og muskler, så forbrænder vægtløftning næsten udelukkende fedt. Og det er altså det mest optimale, hvis du vil have den stramme, tonede krop! ⭐️ 2) DU FORBRÆNDER FLERE KALORIER ⭐️

Bare når du sidder på din bagdel og læser dette - vil du forbrænde flere kalorier. Og når du træner, vil du også forbrænde flere kalorier - Hvis du styrketræner! Din muskelmasse har STOR indflydelse på din forbrænding. Jo flere muskler du har, jo mere energi vil din krop forbrænde. Uanset om du børste tænder, tjekker Instagram, sover eller hvad du ellers laver, når du ikke lige løfter håndvægte nede i centeret. Det er da ret fedt at tænke på, ik'?

⭐️ 3) DU BLIVER STÆRKERE - OGSÅ MENTALT ⭐️

Ved konstant at udfordre dig selv i træningscenteret og gøre ting, du aldrig troede der var muligt, vil din selvtillid og din tro på dig selv også vokse! Kan du overvinde ting du troede var umuligt i træningscenteret kan du overvinde udfordringer på alle andre punkter i livet også.

⭐️ 4) DU OPRETHOLDER DIN MUSKELMASSE ⭐️

I alderen 30 til 70 år, mister kvinder i gennemsnit 22 % af deres samlede muskelmasse og over tid, vil tomrummet efter musklenmassen oftest fyldes med fedt. Ét kilo fedt fylder 18 % mere end ét kilo muskelmasse. Den bedste måde at bekæmpe dette muskeltab er igennem styrketræning . Du bør minimum styrketræne 2-3 gange om ugen i minimum 30 minutter. Derudover er det optimalt at supplere med 3-4 gange cardio om. Du kan godt lave cardio de samme dage, som du styrketræner, men du kan også variere fra dag til dag.

⭐️ 5) DINE KNOGLER BLIVER STÆRKERE ⭐️

Vægttræning kan hjælpe med at beskytte dig mod knogleskørhed. Når du løfter vægte, aktiverer du muskler, der trækker på sener, som til gengæld trækker på knoglerne. Denne ekstra belastning gør knoglerne stærkere da, cellerne i disse knogler reagerer ved at skabe nye knogleceller. Dine knogler bliver altså stærkere og mere tætte.

⭐️ 6) STYRKETRÆNING GØR DIT HJERTE SUNDERE ⭐️

Vægttræning i over 30 minutter om ugen sænker din risiko for hjerte-kar-sygdomme med 23 procent, ifølge en undersøgelse fra Harvard University. Blodtryk og kolesteroltal falder, mens kroppens blodsukkerregulation forbedres.

I en undersøgelse fra Appalachian State University sås det, at folk der udførte 45 minutter moderat intensitets-styrketræning fik sænket deres blodtryk med 20 procent. Det er så godt som - hvis ikke bedre - end de fordele, der er forbundet med de fleste blodtrykssænkende piller.

⭐️ 7) DU VIL OGSÅ GØRE DIN HJERNE STÆRKERE ⭐️

Muskler styrker ikke kun din krop, de styrker også din hjerne. En undersøgelse offentliggjort af The Mayo Clinic Proceedings i 2012, viste, at en kombination af mentalt stimulerende aktiviteter som at bruge en computer, og motion bidrager til at beskytte hjernens funktion blandt voksne og ældre. Blandt personer, der benyttede sig af denne kombination faldt risikoen for hukommelsestab mere end hos dem der blot udførte én af aktiviteterne.

⭐️ 8) DU VIL BLIVE GLADERE OG MINDRE STRESSET ⭐️

Det er ikke kun cardio-træning, der gør dig "høj . Styrketræning resulterer også i, at din hjerne producerer endorfiner, som er hjernens "feel good " hormon. Nyere undersøgelser har vist, at styrketræning kan hjælpe til at forhøje dit humør. Faktisk har en australsk undersøgelse vist, at mennesker, der styrketrænede tre gange om ugen, rapporterede et fald på 18 % i depressionsymptomer efter blot 10 uger. Som en tilføjelse til dette, kan det også nævnes, at motion generelt også reducerer stresshormonet kortisol, som kan lindre følelsen af angst og depression.

⭐️ 9) DU KAN REDUCERE DIN RISIKO FOR DIABETES ⭐️ (ELLER FORBEDRE DIN LIVSKVALITET, HVIS DU ALLEREDE HAR DET)

Styrketræning kan forbedre den måde din krop omsætter sukker på, som kan forebygge sygdommen diabetes. Hvis du allerede har diabetes, har forskningen vist, at længere perioder med styrketræning kan forbedre blodsukkerkontrollen lige så godt som at tage diabetes-medicin. Men glem ikke at tale med din læge først.

⭐️ 10) DU KAN BLIVE EN BEDRE LØBER ⭐️

Stærkere muskler betyder bedre performance. Ganske enkelt! Undersøgelser viser, at langsom, tung styrketræning med squats 3 gange om ugen i 8 uger (4 sæt á 6 gentagelser) forbedrer løbeøkonomien og udholdenheden med 20 % under løb med en intensitet på 70 % af maksimal iltoptagelse. Endnu en fordel er, at fordi styrketræning øger antallet og størrelsen af muskelfibre så kan styrketræning faktisk hjælpe dig med at forbrænde flere kalorier under din cardio træning.

⭐️ 11) DU MINDSKER LEDSMERTER ⭐️

Bare gå helt dybt ned i dine squats! Dine knæ vil takke dig senere! Stærkere muskler hjælper nemlig til, bedre at kunne holde dine led i rette position. Muskler støtter leddene, og derfor kan mangel på motion være en medvirkende årsag til ledsmerter. Så jo stærkere dine muskler bliver, jo mere vil de kunne støtte dine led og dermed reducere ledsmerter.

⭐️ 12) DU KAN GÅ EN TØJ-STØRRELSE NED ⭐️

Styrketræning har haft et ry for at gøre kvinder muskuløse og endda maskuline. Men det er ikke sandt! Jo mere din vægt kommer fra muskler i stedet for fedt, jo mindre vil du være. Din kropsvægt vil derfor godt kunne gå op, når du begynder at styrketræne, mens din tøjstørrelse går én eller to størrelser ned. Kvinder producerer omkring 5 til 10 procent af den mængde ​​testosteron som mænd gør, hvilken begrænser vores potentiale for muskelopbygning i forhold til mænd. Derfor skal du bestemt ikke være bange for at komme til at se stor og maskulin ud. Tværtimod vil styrketræning hjælpe dig til at blive mindre og mere fit.

Så girls, damer, ladies, madammer, kvinder - HVAD VENTER I PÅ? 😃 💪🏼 Styrketræning har så mange gode egenskaber, der kan gavne både jeres udseende, helbred og sundhed. - Så ned i træningscenteret og giv den gas! Hvis du mangler hjælp til, hvad og hvordan du skal træne, er du meget velkommen til at kontakte mig!

 
 
 

Comments


Featured Posts
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Archive
Follow Me
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grey Pinterest Icon
bottom of page